Af Drude Morthorst Rasmussen
CESAU’s erhvervspraktikant har interviewet to studerende med vidt forskellig baggrund om, hvorfor de læser sociologi. Johanne Rørdam Svane studerer nordisk sprog og litteratur, mens Marie Ejgreen Boldsen studerer religionsvidenskab. Begge læser tilvalgsfag i sociologi, og det er de glade for: De får en bedre samfundsforståelse af at studere faget, og de vil gerne arbejde med sociologi efter universitetet.
Fra en erhvervspraktikants synspunkt kan sociologi godt virke en smule kedeligt. Det er måske mest, fordi ordet sociologi aldrig er blevet forklaret, måske ikke engang nævnt i min tid i folkeskolen. Og hvis sociologi virker lidt kedeligt, kan det at studere sociologi forekomme endnu mere kedeligt. For at finde ud af, om der er hold i mine fordomme, har jeg interviewet to studerende om, hvordan det er at studere sociologi, og hvad man egentlig kan bruge det til.
Da jeg var færdig med interviewet, måtte jeg dog tage mine fordomme i mig igen. For selvom det nok er svært at forklare, hvad det sociale er, og at studere det indeholder en masse teorier, lyder det, efter hvad de to studerende siger, bestemt ikke kedeligt. Tværtimod beskriver både Johanne Rørdam Svane og Marie Ejgreen Boldsen det som ikke blot relevant, men også sjovt og brugbart. Marie ved oven i købet allerede, hvad hun vil bruge det til efter universitetet. Hun har fundet sin egen mission, som – at dømme efter debatten om indvandrerforældre, der ikke altid kommunikerer så godt med folkeskolen – nok vil være meget nyttig.
’’Mit drømmejob er at arbejde inden for folkeskolen. Jeg skal søge videre på pædagogisk sociologi … for jeg synes, det er helt vildt interessant … og nu har jeg så en masse religion og en masse viden om for eksempel islam i bagagen, og det kan man også bruge og arbejde med at være et mellemled mellem indvandrere og indvandreres forældre … og hjælpe børnene og hjælpe lærerne’’.
Hun slutter af med at sige, at der er brug for det, og det synes jeg, hun har ret i.
Johanne er i tvivl, når man spørger hende, hvad hun gerne vil arbejde med, når hun engang bliver færdig.
’’Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg vil, det er forfærdeligt … drømmejobbet vil nok være noget med socialt arbejde, måske at arbejde med børns vilkår eller hjemløses behov, eller et eller andet i en organisation, som arbejder for de udsatte grupper i Danmark’’.
Set fra praktikantens perspektiv lyder det lidt mærkeligt. Hvorfor studere nordisk sprog og litteratur, når man egentlig gerne vil lave socialt arbejde, når man er færdiguddannet. Johanne forklarer, at hun faktisk også har været lidt i tvivl, om nordisk sprog og litteratur var det rigtige for hende, netop på baggrund af at det ikke helt kan det, hun gerne vil arbejde med.
Relevant for samfundet
Det næste store spørgsmål, man så kan stille, er, hvorfor de overhovedet valgte at studere sociologi, når deres hovedfag ligger et stykke fra sociologien. Til det svarer Johanne, at det var fordi, hun savnede noget, hvor hun kunne bruge sine teorier på noget, som foregik ude i virkeligheden – noget med relevans for samfundet. Det giver Marie hende ret i og tilføjer:
’’Det tror jeg også, var noget af det, der bar mig herhen. Jeg kommer fra religionsvidenskab og har studeret alle mulige forskellige religioner. Så der tror jeg måske også, at for at få samling på det, eller få nogle metoder til at finde ud af, hvordan jeg kunne forholde mig til al den her viden, var det meget rart at binde det op på det, vi kommer til at lære i det her forløb’’.
Men egentlig tror jeg, der ligger noget væsentligere bag. Noget, der ikke har så meget med uddannelsen at gøre, som med arbejdet bagefter. De må tænke meget over, hvad de kan arbejde med efter universitetet, og det er også utroligt vigtigt. Meningen med universitetet er, at man bliver godt uddannet i sit fag, så man kan få det arbejde, man ønsker, når man er færdig. Og det ligger nok hele tiden i baghovedet på dem, hvilke job deres uddannelse åbner op for. Når de som her gerne vil arbejde med noget, der har med det sociale at gøre, er det klart, at de vælger at studere sociologi ved siden af deres hovedfag.
Anbefalingsværdigt
Kan I anbefale andre at studere sociologi? Det spurgte jeg de to sociologistuderende om, og fik hurtigt et rungede ”ja”. ”Helt sikkert og 100 procent” blev tilføjet bagefter. De synes, det er ret fedt, at faget er nyt, så de kan have mere indflydelse på, hvordan det bliver opbygget, altså i forhold til andre fag som de siger, har fungeret på samme måde i hundrede år. De tror også, at alle kan bruge sociologi til noget, fordi det har så stor relevans for ens forståelse af samfundet.
De studerende på suppleringsuddannelsen i sociologi kommer fra meget forskellige studier: Fra dramaturgi, historie, idræt, engelsk og mange andre studier. Man kunne fristes til at tro, at det var et minus, fordi ingen rigtig kan forstå hinandens synspunkter. Men efter hvad Marie og Johanne siger, er det snarere en fordel end en ulempe. Så får man nemlig forskellige vinkler på sociologien, og det udvider ens egen forståelse af faget. De studerende er også alle meget interesserede og engagerede, det nævner Marie og Johanne også som et plus.
De er begge enige om, at lige nu har de det rigtigt sjovt med at studere. Det er betryggende at vide, at selvom universitetet kan blive lidt tørt og tungt i det, er det stadigvæk sjovt og underholdende. Betryggende for lærerne, men også for den yngre generation, der overvejer, om universitetet er noget for dem.
