Aarhus Universitets segl

Interview: Et indblik i forskergruppen Kultur og Samfund

Af Kristine Frahm

Professor MSO (professor med særlige opgaver) Henrik Kaare Nielsen holder til på 3. sal i Kasernens hovedbygning, hvor De Æstetiske Fag på Aarhus Universitet bor. Ud over at være forsker og underviser på studiet Æstetik og Kultur er han koordinator for CESAU’s forskergruppe Kultur og Samfund. CESAU tog trapperne og mødte ham på kontoret for at høre om hans eget og forskergruppens tværfaglige samarbejde om sociologien.

Kritisk teori og krimilitteratur

CESAU: Hvordan arbejder I med sociologi i forskergruppen Kultur og Samfund?

Henrik Kaare Nielsen (HKN): Sociologiens genstandsfelt inden for kultur og samfund er mellemmenneskelig betydningsdannelse og mellemmenneskeligt samkvem; det vil sige social interaktion og de betydninger, vi knytter dertil.

I forskergruppen lader vi medlemmernes egne interesser og behov være udslagsgivende. Jeg lagde ud med at holde et oplæg til det første gruppemøde, der hed ”Hvad er kritisk sociologi?”. Her fremlagde jeg mine betragtninger på feltet og fik med- og modspil fra de øvrige gruppemedlemmer.

Andre medlemmer af gruppen har til møderne fremlagt en forskningsproces, der stadig foregår. Eksempelvis arbejder Anne Marit Waade, lektor på Medievidenskab, med skandinavisk krimilitteratur og i den sammenhæng, hvad det er for nogle samfundsbilleder og samfundskritikker, der taler i et forfatterskab som Henning Mankells (svensk krimiforfatter, red.).

CESAU: Hvad skal der foregå til jeres næste møde d. 13. april?

HKN: Ejvind Hansen, forskningschef i journalistisk filosofi på Journalisthøjskolen, lægger ud med at holde et oplæg på ½-1 time om mobile medier og offentlighed. Derefter er der fri diskussion i 1-1½ time.

Mobile medier og nørderi

CESAU fik en snak med den aktuelle oplægsholder Ejvind Hansen om hans kommende oplæg og hans interesse i forskergruppen Kultur og Samfund.

I det paper, der ligger til grund for oplægget, laver Ejvind Hansen et historisk oprids af den demokratiske offentlighed, fra den mundtlige til den skriftlige og over den massemedierede offentlighed til internettets fremkomst og endelig den mobile offentlighed.

”Med internettet talte man om to adskilte sfærer: en offentlighed på nettet og én ude i den virkelige verden. Fysisk og virtuel separation i offentligheden er ikke så oplagt længere med de mobile medier”, fortæller Ejvind Hansen.

Det kan medlemmerne af Kultur og Samfundsgruppen høre mere om d. 13. april. Ejvind Hansen glæder sig til at dele sin viden med ligesindede.

”Jeg har behov for at holde min filosofi skarp ved at komme i mere nørdede forskningsmiljøer”, fortæller han med et glimt i øjet.

Ejvind Hansen har en baggrund som filosof på Aarhus Universitet, og denne baggrund giver ham en skævhed og en særegenhed blandt de øvrige forskere på Journalisthøjskolen. Det kræver noget nørderi i forskergruppen at holde den skævhed ved lige.

Tværfaglig fremtidsmusik

Forskergruppen Kultur og Samfund er en spraglet flok. Jura, Statskundskab, Musikvidenskab, Æstetik og Kultur, Medievidenskab og Journalistik er blot nogle af de 11 repræsenterede fag i gruppen.

CESAU: Hvad skal en æstetiker have ud af at mødes med en kollega fra Journalisthøjskolen eller fra Statskundskab?

HKN: Udgangspunktet er, at vi alle interesserer os for sammenhængen og samspillet mellem kultur og samfund på den ene eller den anden måde. Det vil altid være interessant at høre, hvordan andre forskere går til problemstillinger inden for det felt.

Hen ad vejen kan man håbe på, at der udkrystalliserer sig nogle fælles interesser, der rækker ud over den umiddelbare interesse i: ”Hvad går du nu og laver?”. I det omfang der gør det, kunne vi forestille os at arbejde på en fælles publikation, et seminar, en stor konference eller lignende. Det kan også være, at der er 3, som begynder at udvikle en fælles interesse. Så kunne der ske det – uden at det skal være tragisk – at gruppen vil dele sig, så man kan få lidt mindre og mere homogene forskergrupper. Alle sådanne muligheder eksisterer. Men i første omgang lader vi det være fremtidsmusik.

Henrik Kaare Nielsen og sociologien

CESAU: Hvad er din bevæggrund for at være koordinator på gruppen?

HKN: Jeg synes, at CESAU er et rigtig godt initiativ, og det vil jeg gerne støtte. Jeg vil gerne være med til at løbe det i gang i nogle former, som kan interessere mine kollegaer her på De Æstetiske Fag og selvfølgelig også i bredere kredse.

CESAU: Hvad forsker du i lige nu?

HKN: Jeg er i gang med et forskningsprojekt om æstetiseringstendenser i samfundet generelt og mere specifikt: hvordan tendensen gør sig gældende inden for politik, samt hvilke konsekvenser dette muligvis har for den demokratiske kultur.

Projektet er sociologisk, idet jeg ser på, hvordan hverdagslivets former, herunder den sociale interaktions former, bliver stadig mere profilerede som former. Større og større dele af vores hverdagsliv appellerer til vores sanser og følelser. Det er det, der ligger i æstetiseringsbegrebet. Vores fysiske verden har altid været formet, men i disse år bliver den mere påtrængende som form.

Æstetisering i forhold til politik berører bl.a. hele spørgsmålet om, hvordan politikere præsenterer sig i medierne.

Hen over sommeren havde vi f.eks. et stort teater med Helle Thorning-Schmidts skattesag og Lene Espersens rejser. Det, der fremstod som det helt centrale i offentligheden, var, hvordan de to politikere formmæssigt håndterede disse sager. På den måde bliver politik i højere grad performance. Hvordan man fører sig, bliver mere afgørende end den politiske substans eller mangel på samme.

CESAU: Er det noget, du vil tage op i forskergruppen på CESAU?

HKN: Ja, det vil jeg bestemt gøre. Det vil jeg bestemt.

CESAU: Hvad kan man forvente af forskergruppen Kultur og Samfund, hvis man ønsker at deltage?

HKN: Man kan forvente sig et interesseret og diskuterende forum. Hvis man har lyst, kan man fremlægge egne ideer og projekter og på den måde være med til at udvikle gruppen hen i retning af, hvad den nu bliver til. Man kan være med til at præge, om vi ender med at holde seminarer, lave publikationer sammen eller måske ansøge om forskningsmidler til et større, mere ambitiøst projekt.

"Udgangspunktet er, at vi alle interesserer os for sammenhængen og samspillet mellem kultur og samfund på den ene eller den anden måde. Det vil altid være interessant at høre, hvordan andre forskere går til problemstillinger inden for det felt," siger Henrik Kaare Nielsen.