Tre forskere er inviteret i dagens anledning. De vil hver især fortælle om deres praktiske anvendelse af Bourdieus teori og metode. Kaffen og kagen står klar, og de omkring 20 interesserede studerende har sat sig til rette til en eftermiddag i Bourdieus tegn. De tre oplægsholdere tager udgangspunkt i, at de studerende kan deres grundlæggende Bourdieu og altså har nogenlunde styr på begreber som felt, socialt rum, kapitalformer, symbolsk vold og habitus.
Sociologien Ida Willig sidder til daglig på RUCs journalistuddannelse og lægger eftermiddagen ud med at fortælle om, hvordan man kan undersøge journalistik i et feltperspektiv. Hun tager udgangspunkt i sin bog ”Bag nyhederne – værdier, idealer og praksis”. Ida Willig understreger en vigtig pointe i forhold til Bourdieu, nemlig at han ikke bare er én metode. Selvom han formentlig er mest kendt for sin korrespondanceanalyse i værket Distinktionen, har han også lavet tekstanalyser, etnografiske feltstudier, brugt forskellige interviewmetoder og meget andet. Hun forklarer: ”Man må bruge alle de metoder, som det felt man undersøger, kræver. Der er altså en kæmpe grad af metodefrihed, når man bruger Bourdieu.”
Ida Willig har blandt andet kigget på, hvad der for journalister gør noget til en nyhed. I forhold til nyhedsværdien bruger hun Bourdieus begreb doxa, som beskriver alt det, man ikke stiller spørgsmålstegn ved. Det, som er helt naturligt og accepteret i et felt, og som man ikke tænker over. Ida har gennem etnografisk feltarbejde på en masse medieredaktioner undersøgt, hvordan der både er helt ortodokse og italesatte nyhedsværdier, som eksempelvis identifikation, konflikt og aktualitet. Men også, at der samtidig er tavse nyhedsværdier, altså doxa. En vigtig ikke-italesat nyhedsværdi er det, hun kalder solobarometret. Det giver utrolig høj værdi i det journalistiske felt, hvis et medie er alene om at bringe en historie. Solohistorien har altså ifølge Ida Willig den allerhøjeste symbolske værdi i den journalistiske verden.
Ida Willig har også lavet dokumentanalyse af begrundelserne for den mest prestigefyldte danske journalistpris, nemlig Cavling. Her kunne hun identificere tre typer af journalistisk kapital, som i hver sin tidsperiode var mest dominerende. Fra 1945 og tyve år frem vandt den type journalistik, som især havde fokus på formidling - eksempelvis radioreportager. Fra 1965 og til 1984 var det især dagsordensættende journalistik med mere langsigtede kritiske perspektiver, som var eftertragtelsesværdigt. Fra 1985 og frem til 2004, hvor analysen stoppede, fandt Ida Willig, at afsløringer og mere kortsigtet kritik vandt Cavlingprisen - senest vandt to journalister fra Information for deres afsløring af Statsløse-sagen. En af Bourdieus pointer er netop, at når vi har undersøgt hvilken type kapital, der er gængs og dominerende i et bestemt felt, kan vi begynde at stille spørgsmålstegn ved den, italesætte den og dermed denaturalisere den.
Jakob Skjøtt-Larsen er næste forsker på banen. Han er fra Aalborg Universitet og har været med på den store empiriske COMPAS-undersøgelse, som også hans ph.d.-afhandling er en del af. COMPAS står for
Contemporary patterns of social differentiation, og det fælles udgangspunkt i projektet er Bourdieus Distinktionen. I undersøgelsen tages der udgangspunkt i Aalborg og fokuseres på sammenhængen mellem sociale positioner eller objektive livsbetingelser og livsstil eller individuelle valg.
Bourdieu foretog sine analyser i Frankrig og skrev Distinktionen i 1979. Spørgsmålet er, om man i dag, med udgangspunkt i Bourdieu, kan tale om, at Aalborg er et klassesamfund, eller om der er andre faktorer på spil. Jakob Skjøtt-Larsen forklarer, hvordan han på baggrund af survey-data har foretaget en multipel korrespondanceanalyse, som også er grundlaget i Distinktionen. Korrespondanceanalysen er en kompliceret metode, som helt forsimplet handler om at gruppere indsamlet data. Bourdieu plottede sin data ind i det kendte koordinatsystem, hvor man kunne se, hvem der havde meget kulturel og økonomisk kapital, og hvem der drak Cognac og hørte Chopin, og hvem der så sport i tv og læste lokalaviser. Man kunne også se, hvordan folk så placerede sig i forhold til hinanden. I Aalborg er det samme forsøgt med 892 mennesker.
Jakob Skjøtt-Larsen viser os blandt andet, at livsstilsvalgene eller de kulturelle holdninger følger kapitalformernes fordeling, hvilket er helt i tråd med Bourdieu. Det er eksempelvis dem med meget kulturel kapital, som foretrækker udenlandsk mad og stemmer Radikale Venstre, mens de med meget økonomisk kapital stemmer Venstre. Dem med knap så meget af nogen af kapitalformerne foretrækker traditionel dansk mad og mest er til underholdning i fjerneren. Det skal selvfølgelig, som i enhver anden Bourdieu-sammenhæng, understreges, at det hele er relationelt. Alle præferencer og positioneringer skal ses i forhold til andre præferencer og positioneringer.
Men der kan altså findes betydelige livsstilsforskelle i Aalborg, som samtidig kan knyttes til klasseforskelle. Vel at mærke hvis man anlægger en mere differentieret og flerdimensionel tilgang til klassebegrebet. Der er dog ikke så tydelige dominansrelationer i form af eksempelvis symbolsk vold, som ellers er en vigtig del af Bourdieus klasseanalyser.
På trods af at tidsplanen er skredet, går Lisanne Wilken fra Aarhus Universitet veloplagt i gang med at fortælle om et nystartet forskningsprojekt, der, med udgangspunkt i Bourdieu, skal undersøge internationalisering af videregående uddannelser i Danmark. Udgangspunktet er Aarhus Universitet, fordi universitetet inden for relativt kort tid, nemlig siden 2006, har haft den største tilgang af internationale studerende. Ligesom Ida Willig lægger Lisanne Wilken vægt på, at den største inspiration fra Bourdieu er det multimetodiske afsæt. Nemlig hvordan helt forskellige typer af begreber, metoder, data og analyser kan spille sammen og hjælpe til at systematisere analysen af danske videregående uddannelser under forandring.
Lisanne Wilken forklarer også om forskellige overvejelser i forhold til operationaliseringen af Bourdieus feltbegreb. Man kan eksempelvis anskue Aarhus Universitet som et felt, der opererer i andre felter både nationalt, nordisk, europæisk og internationalt. Her trækkes der altså på teorien om felter i felter eller felter i rum. Samtidig trækkes der på Bourdieus prosopografiske metode, nemlig en kortlægning som har til formål at bryde med common-sense opfattelser og programmatiske udtalelser. Der foretages en helt systematisk og detaljeret kortlægning af agenter i et felt for at kunne identificere forskelle, ligheder, ressourcer og relationer. Det kombineres med etnografiske feltstudier, så alt det, der ikke italesættes, også kan blive en del af data.
Alt i alt har de tre timer givet et utrolig alsidigt indblik i Bourdieus praktiske anvendelse. Bourdieu er ikke bare mærkelige koordinatsystemer, klasser i traditionel forstand og abstrakte begreber. Bourdieus veludbyggede begrebsapparat er særdeles anvendeligt i praksis ligesom hans mange forskellige metoder kan anvendes på et utal af måder, hvad enten det er i Aalborg, på en avisredaktion eller et tredje sted.
