Af Julie Krog Vistisen
Eftermiddagen blev blandt andre båret af oplægsholderne, religionssociologerne Linda Woodhead og Henrik Reintoft Christensen. Med sin britiske tunge tog den adjungerede professor, Linda Woodhead, hul på dagens første oplæg. Det handlede om offentlig religion i Storbritanniens sundhedsvæsen.
Linda Woodheads studier viser blandt andet, at sygdomshelbredelse har været præget af en høj grad af spiritualitet frem til 1945. Men sidenhen fik velfærdsstatens sundhedsvæsen stadig større succes med farmaceutisk medicin, og en rationel tilgang til sygdom og sundhed var den dominerende.
I dag viser det sig, at denne form for medicin er ved at miste opmærksomhed. Briterne er mere interesserede i alternative former for behandling med et helhedsorienteret menneskesyn.
Min sidemand blander sig i debatten og forklarer, at borgerne er blevet shoppere i et religiøst marked, hvor spiritualitet også hører til det religiøse. Det er Linda Woodhead enig i, og godtager man dette, ja, så ser det ud til, at religion vinder ind i sundhedssystemet igen, fordi borgerne kan supplere sundhedsvæsnets ydelser med alternative helbredelsesformer.
Woodhead forklarer, at når borgerne vælger spirituelle helbredelsesformer, så har velfærdsstaten ikke længere det entydige svar på, hvad sundhed er. I mange tilfælde skeler velfærdsstaten til borgernes valg, så fordelingen af statslige ressourcer passer til folket. Hvis borgernes valg af helbredelsesform også har indflydelse på statens pengeudgydelser, vil det formentlig resultere i, at en religiøs tilgang i sundhedssystemet vil komme tilbage i offentligheden.
Seminarets anden oplægsholder, Henrik Reintoft Christensen, præsenterede herefter herefter sit og lektor Lene Kühles studie af religion i Folketinget i perioden 1988 til 2008. En undersøgelse, der udspringer af et større nordisk projekt om religion i det offentlige rum: religiøse emners tilstedeværelse i dansk politik.
Deres undersøgelser viser, at religion er blevet et væsentligt mere omdiskuteret politisk emne, i løbet af perioden. Især fra 2005 til 2008 har der været markant flere spørgsmål om religiøse emner, hvoraf især spørgsmål vedrørende islam er steget. Deres undersøgelse af politikernes §20-spørgsmål viser et helt tydeligt fald i spørgsmål om kristendom, som modsvares af et tilsvarende stigende antal spørgsmål om islam mellem 1988 til 2008.
Der er flere faktorer, der kan være med til at forklare hvorfor det hænger sådan sammen. Professor Woodhead pointerede, at kristendom er en bredt anerkendt religion i Danmark, som af samme grund ikke vil være nær så omdiskuteret. Derimod er indvandring og islam et kontroversielt emne, som derfor får politisk opmærksomhed. Ser man på den seneste udvikling fra 2008 mener Henrik Reintoft Christensen, at konsekvenserne af den økonomiske krise får så stor politisk opmærksomhed, at opmærksomheden omkring islam bliver mindre.
Man kunne tydeligt mærke, at der var interesse for dagens seminar. Dog måtte de tre timer opdeles med en kaffe- og kagepause, hvor der var plads til ukristelig snak og chokoladesynder.
