Af: Ida Marie Piper
Det er en smuk og klar dag i februar. Himlen er blå, kun gennembrudt af hvide striber fra charterfly. Nordgårdskolen i Gellerup blev lukket i 2008, men bygningerne står her stadig og ser lidt ensomme ud.
Den gamle skole bliver i dag brugt som foreningshus for Gellerups beboere. Rundt omkring på skolen hænger små sedler, der fortæller om syklubber, madklubber og musikaftener. I dag er 30 universitetsstuderende samlet i et af de gamle klasselokaler for at høre om Helhedsplanen, der skitserer fremtiden for Gellerup. Derudover er gruppen blevet lovet en guidet tur rundt i området. ”Vi skal på Ghettosafari”, hvisker en ung fyr kækt og smiler.
Trine Kyed Jansen og Christian Harbo Jeppesen fra Aarhus Kommunes Gellerupsekretariat er mødt op for at fortælle om de forandringer, Gellerup går i møde. ”Vi vil forvandle Gellerup fra et udsat område til en attraktiv bydel”, siger Trine Kyed Jansen og slår optimistisk ud med armene.
Boligblokkene i Gellerup blev bygget sidst i 60’erne. Tanken var, at Gellerup skulle være en stille og fredelig landsby uden for byen. Uden veje, biler og butikker, langt fra storbyens stress og hektiske tempo. Gellerup skulle være et sted, hvor familier kunne trække sig tilbage og bo. Ganske enkelt. Det gik hurtigt med at få banket boligblokkene op, og på en god dag blev to eller tre lejligheder færdiggjort.
Desværre blev efterspørgslen på lejlighederne aldrig særlig høj, og i dag er der ikke mange familier, der benytter sig af de grønne arealer. Der bor cirka 7200 personer i Gellerup, men der er plads til mange flere. Omkring 60 lejligheder står tomme, og hvert år flytter 20 procent af beboerne væk fra området.
”Folk kan ikke lide at bo her”, fortæller Christian Harbo Jeppesen og fortsætter: ”Det hele er så stort, men der er ikke noget centrum at orientere sig imod. Der er kun høje boligblokke og lange stier”.
Trine Kyed Jansen er enig ”Der skal mere liv til Gellerup”.
Trine Kyed Jansen og Christian Harbo Jeppesen tager jakker på, og hiver de studerende med ud blandt boligblokkene for at vise, hvor de vil skabe liv. De studerende trasker rundt i grupper, og der bliver peget på tomme legepladser og enorme boligblokke, der inden længe kommer under kærlig behandling af statens kraner. Det hele er så roligt og tyst, det er svært at forestille sig, at Gellerup snart bliver forvandlet til Danmarks største byggeplads.
For det første skal der biler til Gellerup. ”Gellerup er meget lukket om sig selv”, fortæller Christian. ”Og det skal der laves om på ved at skabe gennemkørsel”. Christian Harbo Jeppesen peger på en rød bygning og fortæller, at den næsten kommer til at stå på pæle. Der skal etableres en bygade, der løber igennem bygningen. Helt bogstaveligt. Ligesom i Canada, hvor store træer gennemhules, så vejene kan løbe frit.
Ifølge Christian Harbo Jeppesen og Trine Kyed Jansen viser ny udenlandsk forskning, at når boligområder er fysisk lukkede omkring sig selv og kun rummer boliger, er der større risiko for, at de ender som ghettoer. Derfor skal der laves veje. Og derfor skal nogle af boligblokkene jævnes med jorden, så der bliver plads til butikker og erhverv.
Christian Harbo Jeppesen peger på en stor boligblok, der skal rives ned. I alt må tre store boligblokke lade livet. Den ligner de andre. En kedelig gul bygning på otte etager. Men selvom bygningerne i området er ens, er det umiddelbart meget forskellige mennesker, som bor derinde. En familie har valgt lyserøde gardiner med flæser, og i et andet vindue hænger lilla rokokogardiner med store klunker. Der er også hvide IKEA-gardiner, og et enkelt vindue er klistret til med plastikposer.
Gardinerne og TV-antennerne fortæller noget om mangfoldigheden i Gellerup. I alt bor her omkring 80 forskellige nationaliteter. Størstedelen af Gellerups beboere kommer fra ikke-vestlige lande, og cirka tre ud af fire er uden for arbejdsmarkedet.
Tilbage i klasselokalet fortæller Trine Kyed Jansen om visionerne for fremtidens Gellerup. ”Det er ikke målet, at etniske danskere står og banker på om fem år”, siger hun og fortætter: ”Men vi håber på, at vi langsomt kan vende den negative udvikling og stoppe fraflytningen af de ressourcestærke beboere”.
Inde i Aarhus Kommune håbes der på at veje, butikker og erhverv kan skabe mere liv i Gellerup og derved gøre bydelen mere attraktiv. ”Det er besluttet, at 500 kommunale arbejdspladser flyttes til Gellerup”, fortæller Trine Kyed Jansen. "Lige nu arbejder vi på at få en videregående uddannelsesinstitution til at flytte hertil. Det vil skabe en masse liv og god energi til området med en masse studerende".
På vej ud fra Nordgårdsskolen snakker et par studerende om, at de ikke håber, at det er deres fakultet. Det tager trods alt omkring 30 minutter at cykle, hvis der er modvind. Men på den anden side er der god og billig mad i Bazar Vest, bemærker de og trækker af sted med deres cykler. Det er blevet spisetid, og Bazaren lokker.
